Leif Blædels nye bog Justitsmord - Vadstrupgårdsagen
Børneporno: USAs Regerings Rappor

  Du kan også lytte her på Just-Well.dk til interviewet om den videnskabelige antologi  Children & Sex - klik her

The Sexual Experiences of children, af  
Dr. Theo Sandfort,
Universitetet i Utrecht: 

Theo Sandforts: "The Sexual Experiences of Children" udkom i det videnskabelige tidsskrift, Paidika, i 1994, Volume 3, nr.2. 

Hér på disse sider bringes et uddrag af nævnte værk, oversat til dansk, som et led i debatten. Jeg tænker på voksen/barn problematikken generelt, men også i forbindelse med udgivelse af bøgerne "fra Incest til MEDIE-HETZ" og "hele og FRIE børn":  

I Sandforts undersøgelse af drenge og piger der har oplevet både negative, og positive seksuelle relationer med voksne, indgår også  personer som er i behandling. Dette kan være en, af sikkert flere forklaringer på, hvorfor Sandfort mener, at piger uden seksuelle erfaringer før puberteten ikke har flere problemer end piger med. Dette står tilsyneladende i modsætning til f.eks. konklusionerne i den videnskabelige antologi "Children & Sex" - (se interviewet med lektor ved Ålborg Universitetscenter Hans Hessellund i min bog "fra Incest til MEDIE-HETZ", som i øvrigt kan lånes på landets biblioteker). Jeg synes, at det ville være spændende og yderst interessant, at vide hvorfor Sandforts undersøgelse, som måske problematiserer seksuelle relationer mellem voksne og børn en anelse mere end antologien “Children and Sex”, når frem til en lidt anden opfattelse af børnenes senere seksuelle fungeren som voksne. Jeg håber, at du vil komme med dit bud på hvordan dette kan være.  Skriv til Just-Well ved at klikke på "Hjem" nedenfor og Lån "Fra incest til medie-hetz" gratis på Det Kgl. Bibliotek: efter at du har læst den grundigere introduktion til Children and Sex i  min bog "fra Incest til MEDIE-HETZ" samt Sandforts tekst hér på disse sider. Vi skrives ved! Troels Peter Schmidt:

Fra Universitetet i Utrecht - Dr. Theo Sandforts konklusioner:

<< I Kapitel 1 formulerede vi følgende undersøgelsesspørgsmål: "Hvilke følger for den senere seksuelle fungeren har det faktum, at man i en ung alder har haft enten frivillige eller ufrivillige seksuelle oplevelser, det være sig med voksne eller med jævnaldrende? Eller - for den sags skyld - at man i det hele taget ikke har været ude for seksuelle oplevelser?"

Forventningerne var, at følgerne for den senere seksuelle fungeren ville være positive i tilfælde af frivillige seksuelle kontakter, og negative i tilfælde af ufrivillige seksuelle kontakter. Disse forventninger synes at være blevet bekræftet i betydeligt omfang. Specielt for pigerne var der afgjort sammenhæng mellem ufrivillige oplevelser og mindre tilfredsstillende nutidig fungeren. Denne sammenhæng var mindre tydelig for drengenes vedkommende.

De negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser giver sig hovedsageligt til udtryk i problemer med nutidige seksuelle kontakter, som oftest "frygt og spænding", "manglende evne til at blive opstemt", og "ikke at kunne få orgasme". Der var også klar sammenhæng mellem tidligere ufrivillige seksuelle oplevelser og fysisk og psykisk besvær. For pigernes vedkommende er der også en klar forbindelse mellem ufrivillige seksuelle oplevelser og reduceret tilfredshed med deres nuværende sexliv.

De negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser bliver stærkere i takt med, at overgrebspointtallet (severity scores) for oplevelserne stiger. Indlysende nok har ufrivillige seksuelle oplevelser med højt overgrebspointtal tydelig indflydelse på både sexlyst, evne til at blive opstemt, og angst for seksuel kontakt. En lignende korrelation var ikke længere til at iagttage, når der i den samme analyse blev medtaget ufrivillige oplevelser, som var tilkendt relativt lave overgrebspointtal.

Det faktum, at ufrivillige seksuelle oplevelser udviser tydeligere følger hos piger end hos drenge, kan til dels forklares med de relativt få drenge, der var ude for ufrivillige seksuelle oplevelser, så antallet af drengene kan have været utilstrækkeligt til at kunne opnå resultater af statistisk relevans. Det er dog ikke utænkeligt, at drenge bearbejder ufrivillige seksuelle oplevelser på en anden måde end piger gør, samt at konsekvenserne for drengenes vedkommende er mindre tydelige.

De positive effekter af frivillige seksuelle oplevelser før 16-års alderen giver sig til udtryk i større sexlyst, øget evne til at blive opstemt i seksuelle forhold, samt i reduceret angst for seksuel kontakt. Hos drengene er der en yderligere sammenhæng mellem tidligere frivillige seksuelle oplevelser og større tilfredshed med deres nutidige sexliv. I modsætning til det forventede, var der imidlertid ingen sammenhæng mellem dét at have haft frivillige seksuelle kontakter i en tidligere alder og færre problemer i relation til seksuelle kontakter i det senere liv.

Unge mennesker med udelukkende frivillige tidligere kontakter har stort set ikke færre problemer end unge mennesker, der ikke havde haft seksuelle oplevelser, og for pigernes vedkommende synes de, der ikke havde haft tidligere seksuelle oplevelser, at have de færreste problemer i relation til deres nuværende seksuelle kontakter.

Dataene for unge mennesker, der havde haft både frivillige og ufrivillige seksuelle oplevelser, understøtter vores forventninger med hensyn til følgerne af frivillige og ufrivillige seksuelle oplevelser. De unge mennesker i den blandede gruppe (dvs. netop de unge som har oplevet en blanding af seksuel tvang og seksuel frivillighed, Troels Peter Schmidt) befinder sig ofte mellem gruppen med udelukkende frivillige seksuelle oplevelser og gruppen med udelukkende ufrivillige oplevelser. Det ser ud til, at både de positive følger af frivillige seksuelle oplevelser og de negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser, for denne gruppes vedkommende giver sig til udtryk i deres nuværende seksuelle fungeren.

Betydningen af resultaterne af vores undersøgelse

Det centrale spørgsmål i vores undersøgelse var: Hvordan påvirkes den senere seksuelle fungeren af det faktum, at man i sin tidligere ungdom har haft enten frivillige eller ufrivillige seksuelle oplevelser, det være sig med voksne eller med jævnaldrende? Eller - for den sags skyld - at man i det hele taget ikke har været ude for seksuelle oplevelser?

I Kapitel 1 har vi undersøgt begrænsningen knyttet til andre tidligere undersøgelser. Selv om vi på forskellig vis har forsøgt at undgå, at vores research underkastes sådanne begrænsninger, må vi alligevel pointere, at vores undersøgelse rent faktisk har nogle begrænsninger. Betydningen af det, vi har fundet frem til, samt dets mulige begrænsninger, diskuteres i det følgende.

De vigtigste resultater

Vores hypotese var, at frivillige seksuelle oplevelser virker som positiv indlæringserfaring, mens ufrivillige seksuelle oplevelser virker som negativ indlæringserfaring. I kapitel 4 så vi, at vores hypotese almindeligvis blev bekræftet af undersøgelsesresultaterne. De negative følger af ufrivillige oplevelser viser sig i det senere liv hovedsageligt i problemer i relation til seksuelle kontakter, samt i psykologisk og fysisk besvær i øget omfang. Sammenlignet med andre piger var de piger, der havde været ude for ufrivillige oplevelser, som regel mindre tilfredse med deres sexliv. Følgerne af ufrivillige forhold er proportionalt større i takt med, at karakteren af det fysiske eller psykologiske overgreb tager til - problemerne var fundet hyppigere til stede. Ufrivillige oplevelser af mindre karakter havde kun lidt indflydelse på nutidig seksuel lyst og evne - eller på frygten for seksuelle kontakter - hvorimod de alvorligere oplevelser sikkert havde.

Ufrivillige seksuelle oplevelser med voksne synes også at få større negativ indvirkning end dem med jævnaldrende. En sådan negativ indvirkning kan muligvis forklares med, at ufrivillige seksuelle oplevelser med voksne i gennemsnit udviste et højere overgrebspointtal, hvad der på sin vis hænger sammen med tilvæksten i negative følger.

Unge mennesker, som oplevede frivillige seksuelle kontakter i en ung alder, har nu mere lyst til sex, bliver lettere seksuelt opstemt, og har mindre angst for seksuel kontakt. Resultaterne var de samme - såvel for piger som for drenge - uanset om partneren var en jævnaldrende eller en voksen. Derudover er drenge, der har haft sådanne oplevelser, nu mere tilfredse med deres sexliv, i sammenligning med andre drenge.

Nogle baggrundseffekter viste sig også at være af betydning. For eksempel har unge mennesker, der onanerede før de var 16, nu mere sexlyst og mindre angst for seksuel kontakt end dem, der ikke gjorde det. Forældrenes religiøsitet spillede også en rolle: Hvor en stærk religiøs tro var vigtig for forældrene, udviste den unge mere frygt for seksuel kontakt.

Som vi så i Kapitel 1, har mange andre forskere undersøgt aspekterne af de seksuelle oplevelser for at finde frem til deres konsekvenser i det senere liv. Deres undersøgelse viste, at der var større traume, hvis kontakten fandt sted med en fader eller faderlignende figur. Vores undersøgelse skelner ikke mellem kontakter med faderfigurer og kontakter med andre voksne. Indirekte sammenligning med vores undersøgelse kan imidlertid drages ved at studere aspekterne af den seksuelle oplevelse, som overgrebspointtallet bygger på. Når dette er gjort finder vi, at konsekvenserne af de ufrivillige oplevelser viser sig at være mere negative jo større overgrebspointtallet er.

Overgrebspointtallet synes at blive mest berørt af graden af tvang, der præger de ufrivillige forhold. Tallet er nemlig højst, hvor større tvang blev anvendt. Det er også tydeligt højere, hvor initiativet til den seksuelle kontakt ikke stammede fra den yngre partner. I de oplevelser, der almindeligvis klassificeres som "ufrivillige", var høje overgrebspointtal også til stede når den yngre person var truet, den anden partner var en voksen, den seksuelle kontakt ofte blev gentaget, og når partneren havde mere magt. Dette stemmer overens med resultaterne fra andre forskere, der også har fundet frem til flere negative følger, når kontakterne finder sted under anvendelse af tvang eller vold, eller når den voksne var ansvarlig for den unges ve og vel.

I vores undersøgelse har vi også henledt opmærksomheden på de eventuelle følger af seksuelle oplevelser efter 16-års alderen. Det lader til, at disse oplevelser kun havde lille effekt på den seksuelle funktion i den periode, der umiddelbart følger dem - uanset om de var frivillige eller ej - med én undtagelse: Der er en klar forbindelse mellem ufrivillige kontakter i den tidlige voksenalder og de nutidige fysiske og psykologiske problemer. De, der var ude for ufrivillige oplevelser efter 16-års alderen, udviste flere problemer end dem, der efter denne alder udelukkende havde frivillige seksuelle oplevelser. Bortset fra sammenhængen mellem senere ufrivillige kontakter og nuværende fysiske eller psykologiske lidelser, så det ud til, at der ikke er nogen forbindelse mellem de andre betragtede parametre og den nutidige seksuelle fungeren. Dette tyder på, at den seksuelle funktionsdygtighed, graden af sexlyst, evnen til at blive seksuelt opstemt, samt angsten for seksuel kontakt i største grad bestemmes af seksuelle kontakter før 16-års alderen.

Undersøgelsens begrænsninger

Under fortolkningen af undersøgelsesresultaterne skal man være opmærksom på en række begrænsninger med hensyn til både den undersøgte aldersgruppe, de anvendte begreber, den benyttede undersøgelsesmetode, samt anvendeligheden af de opnåede resultater.

Vi havde besluttet at undersøge en gruppe unge mennesker mellem 18 og 23 år: På den ene side gamle nok til at være i tilstrækkelig distance fra fortiden til at kunne tale om den, men på den anden side ikke så gamle, at de kunne have glemt den, eller at de kunne have omformet minderne om oplevelserne. Der var imidlertid enkelte mangler knyttet til undersøgelsen af individer i denne aldersklasse. For det er jo en tid med store forandringer i deres liv, og modenhedsniveauet er meget forskelligt blandt dem. Det er også muligt, at eventuelle langtidsvirkninger af ufrivillige seksuelle kontakter først vil vise sig senere.

Mennesker mellem 18 og 23 år kan selvsagt variere indbyrdes en hel del. Hvor den ene kan være gift og kan betragtes som fuldvoksen, kan den anden stadig bo i hjemmet og være stærkt afhængig af faderfigurer. Forskelle i levevilkår kan påvirke undersøgelsesresultaterne, og kan bidrage til at forklare afvigelserne blandt de unge mennesker. En hensyntagen til de nutidige levevilkår hjælper med at tage hensyn til denne påvirkning. Det er imidlertid ikke umuligt, at en undersøgelse af noget ældre personer kunne have ført til forskellige resultater. De indbyrdes uoverensstemmelser med hensyn til forhold som de nutidige levevilkår ville være mindre i det senere liv. Unge, der på interviewets tid ikke havde haft seksuelle oplevelser endnu, vil sandsynligvis have dem i løbet af de næste fem år, og det er meget muligt, at de observerede uoverensstemmelser vil svinde hen med tiden.

Det er også muligt, at følgerne af ufrivillige seksuelle oplevelser først vil vise sig senere i livet 1. Det er noget, man ofte hører, og dog findes der kun lidt støtte for denne påstand i videnskabelig litteratur. En forsinket tilsynekomst af problemer kan først vedrøre den ældre generation (ifølge denne - hollandske - undersøgelse, Troels Peter Schmidt.). Hvor tabuet mod at tale om incest og lignende anliggender er stærkt aftaget i de senere årtier, turde børnene af ældre generationer ikke tale om det, og problemerne kan derfor først komme til syne i det senere liv. I hvert fald ser det i vores undersøgelse ud til, at unge mennesker, der havde haft ufrivillige seksuelle oplevelser, udviser en klar tendens til at få problemer senere. Det er muligt, at disse problemer - måske pga.. ændrede levevilkår - vil ændres med tiden.

Selv om vi præcist har beskrevet, hvad vi mener med visse begreber, så kan betegnelser som "angst for seksuel kontakt" og "sexlyst" ikke være så tydelige, som de umiddelbart synes. Under fortolkningen af resultaterne må man huske på, at angst for seksuel kontakt kan skyldes mange forskellige årsager, såsom tidligere negative oplevelser, frygt for graviditet, usikkerhed omkring den seksuelle handling, eller angst for at hengive sig selv til orgasme. Frygt kan også påvirke det seksuelle på forskellig vis: Hvor frygt kan hæmme sexlysten hos nogle, kan det forstærke den hos andre 2.

Sexlyst er også et vagt begreb. Vi har defineret det som tendensen til at udvælge seksuelle situationer og til at indlade sig på seksuel kontakt, men en sådan definition siger intet om grundene til det. Den ene ønsker at vække seksuel fornøjelse, den anden prøver at opnå opmærksomhed eller kærlighed. I vores research fandt vi ingen forbindelse mellem ufrivillige seksuelle kontakter og sexlystens styrke. Det er imidlertid ikke utænkeligt, at det unge menneske - efter ufrivillige seksuelle oplevelser - har andre grunde til at søge seksuel kontakt. Det kunne også være, at det unge menneskes sexlyst forbliver temmelig stærk på trods af den ufrivillige oplevelse; han eller hun søger ikke kærlighed, men snarere opmærksomhed eller ømhed, som han eller hun håber at kunne opnå gennem sex.

På trods af vores kritik af, at andre undersøgere virker forudindtagne, når de betragter seksuelle kontakter mellem voksne og børn som værende "seksuelt misbrug" per definition, er indirekte bias (fordom, ps) også til stede i vores undersøgelse. Vi tilkender nemlig positiv værdi til "stærkere sexlyst", "større evne til at blive seksuelt opstemt", "mindre frygt", "færre seksuelle problemer", "større tilfredshed med sit sexliv", samt "færre fysiske eller psykologiske problemer". Ikke alle vil kunne være enig heri.

Man kunne sikkert være enig i, at flere problemer, større angst, samt flere mén er uønskelige, men der kan være betydelig uoverensstemmelse med hensyn til de resterende omtalte punkter. For eksempel vil de, der betragter stærk sexlyst som problematisk, kunne betegne det som en ulempe. Da vi indså dette, anmodede vi de unge mennesker om selv at vurdere deres tilfredshed med hensyn til deres nutidige sexliv. Deres egen bedømmelse viste, at ønske om og evne til at blive seksuelt opstemt - hvad pigernes angår - klart hænger sammen med deres tilfredshed med deres sexliv. Dette, følte vi, bekræftede vores udgangspunkt, eller vores egen "bias".

Den undersøgelsesmetode, vi benyttede os af, har ligeledes sine begrænsninger. Når man anvender oplysninger, der leveres direkte af en ung person, må vi tage den mulighed i betragtning, at han eller hun på en eller anden måde har farvet erindringerne for at gøre historien sammenhængende. Deres erindringer kan være blevet omformet for at tilpasse til deres aktuelle normer og formodninger. Også hukommelsens bearbejdning og pålidelighed skal betragtes som en begrænsning, idet vores spørgsmål havde at gøre med redegørelser, oplevelser og følelser fra fortiden.

Vores strategi om at fremskaffe information direkte fra den unge person kan forklare, hvorfor vi fandt forskel i sexlyst mellem drenge og piger, idet der kan være blevet givet svar, der tilpasser sig stereotypen om, at mænd har stærkere sexlyst end kvinder 3. Det kunne vel være, at der i virkeligheden ikke var forskel mellem han- og hunkønnet.

Fortidige følelser og erfaringer kan være genfarvet, eller vigtige kendsgerninger kan være glemt eller undertrykt. Nogle ting kan blive hurtigere glemt end andre. Den, der havde een enkelt kontakt før 16-års alderen, vil sandsynligvis ikke så hurtigt glemme den, hvorimod den, der har haft mange seksuelle kontakter, måske ikke vil kunne huske dem alle. Tidligere oplevelser og følelser kan også blive vurderet alt efter, hvordan man i den nuværende situation føler om dem. Den, der i den nuværende situation har det dårligt, kan mindes fortiden på en mere negativ måde end den, der nu har det godt. Dette kan påvirke indberetningerne omkring de baggrundsvariable, vi undersøgte, som f.eks. stemningen i hjemmet. Den sammenhæng, vi fandt mellem et koldt familiemiljø og nutidige lidelser, kan have en anden grund: Unge mennesker, der nu har meget besvær, kan beskrive deres fortid på en mere negativ måde, end den faktisk var.

Undersøgelsesresultaterne kunne være påvirket af hukommelsens virkningsmekanismer, men hvorvidt dette er tilfældet er ikke klart. Gennem anvendelsen af fremgangsmåder, der nidkært ansporer hukommelsen, var det vores formål at mindske effekterne af selektiv og uklar erindring. Denne hensyntagen afspejles af den måde, hvorpå vi både strukturerede vores spørgsmål, tillod de unge mennesker at genopleve deres erfaringer, og stimulerede hukommelsen ved hjælp af eksempler.

De opnåede resultater kan ikke påduttes ethvert ungt menneske. Den sammenhæng, vi fandt mellem gennemsnits scorende for hver af de undersøgte grupper af individer, der havde været ude for bestemte seksuelle oplevelser, indebærer ikke nødvendigvis, at der for enhver i den gruppe findes en forbindelse mellem ufrivillige seksuelle oplevelser i en ung alder og senere funktionelle seksuelle problemer. Der vil sikkert være undtagelser. Der vil også være unge mennesker som, efter udelukkende at have haft frivillige seksuelle oplevelser inden 16-års alderen, nu har problemer med seksuelle kontakter, præcist ligesom der vil være unge mennesker som, efter udelukkende at have haft ufrivillige seksuelle oplevelser, nu har et tilfredsstillende sexliv. Det er vigtigt at huske på, at vi i denne undersøgelse beskæftiger os med indbyrdes forhold og tendenser, ikke med absolut korrelation.

Det er heller ikke klart, i hvilket omfang den relative hyppighed af tidligere frivillige og ufrivillige oplevelser - såvel med jævnaldrende som med voksne - er en præcis gengivelse af virkeligheden. En sådan bestemmelse ville have krævet selektering og undersøgelse af en særdeles stor og tilfældigt udvalgt population, hvilket lå hinsides vores ressourcer. Vores gruppe bestod af frivillige, hvilket muligvis kan medføre, at unge mennesker med meget forstyrrende, ufrivillige seksuelle oplevelser, kan være enten over- eller underrepræsenteret i undersøgelsen.

Yderligere var dette en gruppe unge mennesker, der voksede op i en bestemt tidsperiode. Vores interviews blev foretaget i 1985 og 1986, og deres seksuelle oplevelser fandt sted mellem 1967 og 1984.

Holdningen til sex undergik store forandringer i den tid, så den psykologiske bearbejdning af seksuelle oplevelser kunne være påvirket af det antal betydningsfulde forandringer, der fandt sted i den føromtalte periode: Bortfaldet af tabu mod at diskutere incest, den øgede vilje til at diskutere seksuelle anliggender, samt tendensen til mere beredvilligt at afgive indberetning til myndighederne. Den seksuelle udvikling kan også være blevet påvirket af truslen om AIDS; frygt for AIDS kan have modvirket den seksuelle udfoldelse, og kan have ført til et fald i antallet af partnere, eller i hyppigheden og mængden af oplevelser.

Til sidst må vi også tage den kulturelle påvirkning fra det land, hvori undersøgelsen er lavet, i betragtning. Skulle sex i en tidligere alder, eller sex med voksne, være mindre accepteret i et andet land, end det var tilfældet i Holland mellem 1967 og 1984, så kunne konsekvenserne af disse oplevelser have været anderledes. Hvis den var udført i en anden kultur, så kunne den samme undersøgelse meget vel pege på andre relationer mellem frivillige og ufrivillige oplevelser og nutidig fungeren, end vores undersøgelse gjorde.

Betydningen af undersøgelsesresultaterne

At der er begrænsninger knyttet til vores undersøgelse betyder ikke, at dens resultater er meningsløse. Ud over andre aspekter, giver undersøgelsen anledning til at tro, at sexlyst, evne til at blive opstemt i seksuelle kontakter og angst for seksuelle kontakter, til en vis grad er indlærte. Dette indtræffer ikke blot gennem forældrenes reaktioner med hensyn til den seksuelle adfærd, men også gennem påvirkningen af tidligere seksuelle kontakter 4.

Det forekommer også rimeligt og nødvendigt at begynde at skelne mellem tidligere frivillige og ufrivillige oplevelser. I modsætning til det, man almindeligvis tror, skal man foretage denne sondring ikke alene med hensyn til seksuelle kontakter med jævnaldrende, men også til seksuelle kontakter med voksne. Betydningen af denne sondring kan ses i lyset af, at følgerne af frivillige og ufrivillige seksuelle kontakter er ganske forskellige. Frivillige seksuelle oplevelser synes at have haft positive følger, og ufrivillige oplevelser negative følger, med hensyn til den seksuelle udvikling.

En vigtig skelnen skal også foretages mellem de forskellige slags af ufrivillige seksuelle oplevelser, da der jo findes et bredt spektrum af sådanne kontakter og situationer. Det fremgår også, at børn af og til tager initiativet til en seksuel kontakt, der går hen og bliver ufrivillig. Partnerens opførsel kan variere fra lidt mere end "klodsethed" til ren og skær misbrug, eller fra overtalelse til fysiske trusler. Den senere seksuelle fungeren har en tendens til at blive påvirket i en grad, der er proportional med graden af ufrivillighed i oplevelsen.

Betegnelsen "seksuelt misbrug" bruges normalt til at beskrive et bredt spektrum af seksuelle oplevelser. Den samme betegnelse bruges til at beskrive visse slags "frivillige" seksuelle oplevelser, ud over ufrivillige oplevelser af større eller mindre alvor. Vi må derfor konkludere, at betegnelsen "seksuelt misbrug", som den bruges i dag, ikke er særlig nyttig. I tilknytning til research, socialrådgivning og retssystemet ville det være bedre at anvende en deskriptiv terminologi, som nøjagtigere afspejler relationens natur, tillige arten af de seksuelle handlinger, der finder sted inden for den. Et sådant sprogbrug ville også være mere retfærdigt over for de involverede.

Den moralske antagelse, at en seksuel forbindelse mellem en voksen og et barn per definition er seksuelt misbrug, understøttes ikke af vores undersøgelse. Denne viser derimod, at der findes unge mennesker, der i en tidligere alder har haft ikke-misbrugende (non-abusive) og positive frivillige seksuelle kontakter med voksne. Den ubalance i magt, der hidrører fra en forskel i alder eller erfaring, leder ikke nødvendigvis til kontakter, der er ufrivillige. Frivillige seksuelle kontakter med voksne korrelerer ikke med problemer i den seksuelle fungeren senere i livet, og faktisk synes følgerne at være de samme, som for frivillige seksuelle oplevelser med jævnaldrende.">>

1. Browne, A.. and Finkelhol, D. "Impact of Child Sexual Abuse: A Review of the Research", in Psychological Bulletin 99 (1), pp. 66-77, 1986.

2 Bancroft,G. Human Sexuality and Its Problems (Edingburgh: Livingstone, 1983).

3. Howells, K. "Sex Roles and Sexual Behavior", in D.G. Hargraves & A.M. Colley (eds) The Psychology of Sex Roles (London: Harper & Row,1986), pp 268-286

4. As Fisher has claimed in Fisher, W. A. Byrne,D., White, L.A.., & Kelly, K "Erotofobia-Erotophilia as a Dimension of Personality," in Journal of sex Research, 25(1) 1988, pp. 123-151.

>> "Midt i 80-erne blev hovedpunkterne i nærværende artikel trykt i mit fagblad "Børn & unge" under mit navn Troels Peter Schmidt. (hhv. nr. 42 og 50 i 1987.) Heraf opstod der en hidsig debat.

(Uddragene findes også i “hele og  FRIE børn”, under forfatternavnet Jørgen Rasmussen, nov. 1992.)

Der vil sandsynligvis gå lang tid endnu, før vi får fuld klarhed i incestsager. Jo flere aspekter, vi får belyst, desto bedre. For børnenes skyld skal vi sætte os mere ind i incest.

En forudsætning for at kunne varetage barnets tarv i incestsager er at overvinde vor egen angst og ubehag. Der er ingen af os, der bryder sig om at blive beskyldt for at ville blande os i andres privatliv. Men det skal vi, når det er nødvendigt, og det skal altid ske på et forsvarligt grundlag.

En åben verbalisering parterne imellem ville kunne ophæve eventuelle efterfølgende samfundsskabte skyld- og skamfølelser hos de fleste.

På nuværende tidspunkt i incestdebatten må det være på sin plads at fremhæve én side ved incest, som ofte overses hos de fleste incestbehandlere, nemlig det, som lektor ved Aalborg Universitetscenter, cand.psych. Hans Hessellund skrev om i sin anmeldelse af antologien "Children and Sex" i både Nordisk Psykologi (nr. 1, 1983) og i Ekstra Bladet (26.1.84). Hér bringer jeg uddraget fra Ekstra Bladet, fordi sproget ikke er fagligt: “Blodskamsoplevelser og børns seksuelle forhold til voksne behøver ikke altid at være skræmmende. Det viser sig nemlig, at skræmte forældre og voksnes aggressive reaktioner på børns seksuelle oplevelser skaber angst hos børnene (og dermed uoverskuelige problemer for fremtiden, Troels Peter Schmidt.), mens deres seksuelle oplevelser i en socialt positiv atmosfære ser ud til at være gavnlige for børnenes videre personlighedsudvikling.”

Samlingen “Children and Sex”, er en håndbog for fagfolk og andre. Den omfatter 23 professionelle bidrags-yderes indlæg om børn og sex. Bogen handler om alle former for seksualitet lige fra onani til et kapitel om børns seksuelle frigørelse. Antologien gennemgår børns seksualitet i bredde og dybde på en nuanceret, alsidig og videnskabelig måde. Emner som magt, angst, skyldfølelser, debut, hvad vil det sige, at et barn deltager i sex?, seksualisering, aldersforskel, fortrolighed, børns seksualviden, selv-evaluering, seksuelle relationer, skader, seksuelt misbrug, børneporno, definitioner og begreber desangående, børns seksualitet i globalt perspektiv og meget mere, behandles indgående.

Jeg har kendskab til fire kvinder, som åbent anerkender positiv incest. Tre er amerikanske forskere og én er dansk psykolog. To af disse tre amerikanere (Carolyn L. Symonds og Maureen J. Mendoza) har gennemført en undersøgelse, trykt i “Children and Sex”, (s. 161), hvori følgende fremgår:

Incestadfærd finder sted i en hemmelighedsfuld atmosfære. Mange af deltagerne i vores undersøgelse kom fra familier, hvor der ikke blev talt om sex - som om det ikke eksisterede. Meget få har nogensinde talt om deres incestoplevelser. Incest-tabuet, som ikke forhindrede incesthandlingerne, blokerede med succes al kommunikation derom. (Som vi allerede har påpeget, var der i en familie en datter, der opretholdt et seksuelt forhold til moderen, såvel som til faderen, hvoraf ingen af forældrene kendte den andens engagement, før faderen tilfældigvis opdagede mor og datter i sengen.)

I de situationer, hvor skyldfølelser udviklede sig, så det ofte ud til at hænge sammen med hemmeligholdelsen af forholdet, som om alt hvad der krævede så megen hemmelighed måtte være forkert. Som angivet i studier af social nudisme (Hartman et al., 1971), kan de hemmeligheder, som en familie deler, men som offentligheden ikke har kendskab til, opleves positivt og være med til at holde familien sammen. I vores undersøgelse var der i de familier, som var åbne og udgjorde gruppeægteskaber eller storfamilier, tillidsfulde og sikre forhold. Faktisk rapporterede 80% af alle svarpersonerne positive følelser overfor de slægtninge, som de havde haft incestrelationer sammen med. Af disse havde en tredjedel imidlertid udviklet skyldfølelser, som de tilskrev samfundets syn på incest som værende forkert (20% af alle svarpersoner mente, at incest var forkert).

Om ikke andet viser vores undersøgelse farerne ved at generalisere om incest ud fra fængslede eller andre på forhånd udvalgte samfundsgrupper (f.eks. dem i terapi). Vi indrømmer, at der også er en fare ved at slutte ud fra de foreliggende kendsgerninger, idet disse er fremkommet på grundlag af deltagere, der har reflekteret på en annonce og som er villige til anonymt at dele nogle af deres tidligere oplevelser med andre. Men hvis vi skal generalisere, vil vi på trods af Westermarck (Forsker omtalt i kapitlet: “Forbidden Sexual Behavior Among Kin”) hævde, at der er erotiske følelser blandt børn, som vokser op sammen, og at seksuelle relationer mellem søskende eller andre nært beslægtede kan være en forsvarlig måde for børn at tilfredsstille deres første seksuelle nysgerrighed. Seksuel kontakt mellem forældre og børn kan undertiden give barnet en bred introduktion til seksuel praksis, navnlig i et trygt og ikke truende miljø. Svarpersonerne hævdede, at der ingen vanskeligheder var ved at opretholde den sociale orden og de disciplinære forhold i familien. I de tilfælde, hvor en af forældrene og et barn havde seksuel kontakt, fremgik det, at nogen favorisering havde udviklet sig. (Man undrer sig dog over, hvad der kommer først, sex eller favorisering?) Og udover det, som foregik seksuelt, fortsatte alle de tidligere etablerede mønstre. En families måde at fungere på er en form for rollespil, og tilpassede individer lærer rollernes formål i familien ligesom de tilpasser sig deres erhverv eller deres samfundsgruppe.

Snarere end at bidrage til en opløsning af familien, førte de incestuøse forhold til større følelsesmæssig nærhed for over halvdelen af vore svarpersoner.

Vi overvejer den hypotese, at afskyen for seksuel kontakt imellem slægtninge udelukkende er et socialt forbud, der kun har lidt med erfaring at gøre (practice). Denne afsky kan have været et brugbart tabu før i tiden, da indavl ikke på anden vis kunne undgås, men med opfindelsen af forebyggende midler har situationen ændret sig, og seksuel kontakt anses som ønskværdig af andre grunde end forplantning. Vi vil ikke acceptere incest under tvang, eller som et led i en magtkamp, ligesom al anden adfærd frembragt på denne måde er uacceptabel. Det ser ud som om, at hvor incestforhold ikke skader, og hvor de har nogen positiv værdi for de implicerede, dér skulle man gøre mindre ud af incestforbudet snarere end at forstærke det.”

Den tredje amerikanske kvinde, som skriver i “Children and Sex”, er Joan A. Nelson (s. 163): “Som jeg mindes det, tilhører min tid (med incest, Troels Peter Schmidt.) en af de lykkeligste perioder i mit liv”. Og i hendes kapitel om incest: “The Impact of Incest: Factors in Self-evaluation” kan vi læse, at “... 25% af yngre deltagere (i hendes undersøgelse, Troels Peter Schmidt.) i voksen/barn forhold fremlagde positive evalueringer..... 50% af yngre deltagere blandt jævnaldrende vurderede deres oplevelser positivt...” (s. 170). Om de helt unge børn får vi at vide, at “...18% af oplevelserne før barnets 10. år bliver evalueret positivt” (s. 168).

Selv i tilfælde med fuldbyrdet samleje var knap halvdelen af besvarelserne positive: 19 ud af 40 svarpersoner angav disse som positive. Flere end 75% af ikke-krænkende (non-explorative) tilfælde blev vurderet som værende positive (s. 171).

Den fjerde kvinde er Jette Bach, som er dansk psykolog. Da jeg i sin tid producerede en fem timer lang nat udsendelse om incest fra Radio Vesterbro i København (genfortalt her i bogens 2. del), var Jette Bach én af gæsterne i studiet. 

Sammen med cand.psych. Bent Petersen forklarede hun dengang overfor en telefonstorm af lyttere, hvordan det kunne være, at der findes positive incestoplevelser. Men pudsigt nok var ca. halvdelen af opringningerne også personlige beretninger om positiv incest, og Jette Bachs diskussioner med de implicerede i sådanne positive forhold bekræftes af “Children and Sex”.

I bogens konklusion skriver en af redaktørerne, Larry L. Constantine, bl.a.:

“Konklusioner og syntese (s. 238):

For at gøre en så stor og forskelligartet samling af resultater - som de 30 undersøgelser i dette kapitel er - tilgængelig, ville det være nyttigt med en kompakt og enkel model til at redegøre for størstedelen af de udledte tendenser, der har med de forskellige undersøgelser at gøre. I al sin enkelhed viser forskningens litteratur, at der hverken findes et på forhånd givet uundgåeligt udfald eller et sæt af følelsesmæssige reaktioner på incest, eller seksuelle oplevelser (encounters) mellem børn og voksne. De mere negative udfald er forbundet med uvidenhed om seksualitet; med negative holdninger til sex; med spændte situationer; med pression (force), tvang (coercion) og brutalitet; og med ikke-støttende, ikke-kommunikerende, eller fordomsfulde voksenreaktioner.

Kortfattet, har følgende forhold vist sig at kunne redegøre for den største variation i udvalg og evaluering af oplevelsen, lige fra negativ til positiv:

1. Barnets fornemmelse af at være fritstillet til at sige ja eller nej til at deltage.

2. Barnets tidligere seksualviden og seksualværdier angående seksuelle handlinger.

3. Familiemedlemmers og andres efterfølgende kommunikation angående oplevelsen.

4. Kvaliteten af forholdene i barnets sociale netværk (the child´s support system)” (s. 238).

Efter disse 4 kriterier uddyber Constantine sine konklusioner og syntese af bogen, og den interesserede læser henvises til denne." <<

Kilde: Antologien “Children and Sex: New Findings, New Perspectives”. Little, Brown & Co., Boston 1981. Redigeret af Larry L. Constantine & Floyd N. Martinson.

US Government Report

As part of the serious and comprehensive debate in Danish and English on this site concerning the topic of children & sex we cite briefly from pages 259-262 in the  esteemed anthology “Children and Sex: New Findings, New Perspectives”. Little, Brown & Co., Boston 1981. Edited by Larry L. Constantine & Floyd N. Martinson:

"The issue of children and pornography is twofold: the effect of pornography on children and the participation of children in pornography. There simply are no adequate research studies on the effects of pornography on children. Even the President´s Commission on Obscenity and Pornography (1970), with socially justifiable cowardice, failed to conduct studies on children, although this did not deter them from concluding (from research on adults) that pornography did not harm children. Somehow it seems reasonable to suspect that the effect of graphic or written erotica on children should not be worse than the effect of "precocious" sexual experience, but in the final analysis this question probably reduces to personal views on the intrinsic goodness or evil of sex. A case should be made that too little of a healthy erotic nature is accessible to children, not too much. The poor quality, dehumanizing character, and paraphilial emphases that are the hallmarks of contemporary pornography are byproducts of its socially marginal and only quasi-legitimate status. Were sex sufficiently acceptable in our culture so that healthy and affectionate but erotic portrayals of human sexuality could become an integral part of children´s literature and television, the likelihood of interest in, exposure to, or negative effects from poor quality pornography would be reduced. Currently the basest and most degrading material is forbidden in our society but available, while affectionate, healthy erotica is censored.

  Child pornography has become, almost overnight, an American outrage (Dudar, 1997; Behavior Today, 1977a, 1977b). It is a complex issue to which few seen capable of bringing reason and balance (Constantine, 1977d). That the abuse and exploitation of children by certain pornographers is detestable and unconscionable should not obscure other issues involved: the sexual rights of children or their ultimate best interests, for example. But the public outrage has indiscriminately attacked and ultimately may undermine the rights of educational innovators such as McBride and Fleischhauer-Hardt (1975), talented serious photographers like Davis Hamilton (1976), and legitimate minority groups such as nudists. Indeed, materials such as these are often experienced as sexually exciting by children (Constantine, 1977b), and therefore to have access to them should fall within the rights of children.

    Few commentators have considered whether erotica portraying minors may represent the only acceptable  outlet for the sexual preferences of pedophiles and, as such, may be a substitute for actual child molestation. The experience in Denmark appears to support this hypothesis.  If this hypothesis is valid, then by inference legal scapegoating of the publishers, sellers, and buyers of child-oriented pornography could actually contribute to a rise in crime against children.

 Were the actual rights of children to be defended, pornography using children would undoubtedly continue, but its production could be made more accessible to policing. Child actors in legitimate media are protected by the scrutiny made possible in a legal industry in which rights to participate are recognized; if it were legal to produce and sell pornography, children who did not wish to participate could be better protected form exploitation at the hands of parents and other adults. The extremes of exploitation, kidnapping, rape, and other excesses of the pornographer using children are at the present time products of the illegality of the enterprise. It might show more concern for children to permit some children to participate willingly in pornography under monitorable conditions, than to have others brutally exploited because of their status as runaways or mere chattels of their parents.

No topic seems more capable of disabling the rational faculties of the most intelligent adult than the subject of incest. From a radical perspective, children have the right to express themselves sexually even with members of their own families. Is incest as some have argued, categorically a harmful experience? Popular supposition to the contrary, careful research has produced no definitive conclusions. Nearly all the published literature derives form studies of clinical and criminal cases and is therefore hopelessly biased, yet the only general conclusion warranted is that not even prolonged incest is necessarily harmful. Again it has been shown that the absence of force or coercion; openness of cummunication in the family, especially about sexual matters; and knowledgeable, positive attitudes about sex appear to contribute to positive (or less negative) perceptions of the experience, and to favorable outcomes. Recent studies  of incest on nonclinical, noncriminal populations (see, for example, Ramey, 1972, and studies by Finkelhor, Symonds et al., and Nelson, Chapters 11,12, and 13 in this volume, respectively) and accumulating anecdotal data indicate that many people  have incestuous experiences that they regard positively and that do not appear to have impaired them socially or psychologically. The basic rationale for the incest taboo may be tied to assumptions about human relations and family structures that were once, but are no longer valid (Constantine and Constantine, 1973: 218227)- namely, that family roles (husband, sister, son, and son on) must be sharply delineated and that one can successfully maintain only one intimate sexual relationship within a family or living group.

It must be emphasized that this analysis is not a work of advocacy. Rather, what is attempted in this chapter is an exploration of the implications of extending a presently radical view of children´s rights into the area of childhood sexual experience. Almost certainly this extension will be found repugnant, perhaps even frightening, by some; it is unlikely to be looked upon with favor by more than a few. There is little doubt that between contemporary Western sexual mores and full recognition of the sexual rights of children lies a social gulf or awesome magnitude. Nevertheless, the serious and open-minded appraisal of such farfetched possibilities can be useful as we tread, small step by small step, toward healthier acceptance of the sexuality of all, young and old."